Vi vil skabe scenen og chancen for nye kunstnere
indenfor det urbane rap og hip hop miljø.
Syndikatet for Urban Kultur er den nystartede kulturforening – i daglig tale kaldet SUK. Foreningen er skabt af Henrik Jøj Jensen og Dan Ø. Larsen. Vi er begge store musikentusiaster og har en begge en stor kærlighed for urban dansk undergrundsmusik og kultur – specielt hiphop og rap.
Foreningens formål bliver at dyrke og udbrede urban dansk undergrundskultur – specielt i form af rap og hiphop musik. Vi vil give unge og ukendte kunstnere en bredere mulighed for at optræde, og derigennem nå ud til et publikum og dele deres musik.